Du Ser Ud Over Væskende Haver

Du ser ud over væskende haver 

kys går rundt blandt krøllede lys 

og mæsker sig i sol 

omverdenen er vores løv 

noget at tage på sin kappe 

noget som bevæger sig ind i vævende råd 

for at følge skæbnespyddet helt ind. 

Kys klistret til fjæset uden en eneste dussør 

giver hver rille sit Himalaya præg. 

Imens dit mindstemål kun den ene gang 

svømmer i floden 

skal låsens nøgle bøje dig 

skal din balsal være en lok af dit hår. 

Lave sekunder hvor sorg står malet 

i strømmende stråler 

fra Judastulipaner 

fra den sidst hyrede rutsjetur 

hvor du endelig ser 

hvem lynet mimer 

i det lys som kommer dig i møde 

fra det, du tror, er din grav.

 

 

En Kende For Meget

De virker døve alle sammen. 

Caféen bortgiver deres rygte. 

Køb humus til alle. 

Tossernes messe via elektriske mikrofoner. 

Vi kalder ham fra vuggens ekko. 

Hun kender ham ikke. 

Er der mange, der synes, du falder udenfor normen? 

Lyt hvem der mumler i kor. 

De mumler alle slags kort. 

Husvilde havreneg binder spejderne sammen. 

Han kalder hende hver gang for ægte. 

Det kender jeg ikke noget til. 

Den nye tøven er fed. 

Jeres rebstiger ser egen som spind. 

Jeres fysiske kroppe omfavner hysteriet. 

Det er noget biologisk, der helt tosset er til. 

Hver svane vugger i kald efter kun. 

Jeg lærte hende først at kende i går. 

Porten snyder myrerne. 

Kaffen ridder Nabokov. 

Køb fodens knold at stå på. 

Bogmessen tegner W'er på tossernes læber. 

Vil vi sammen blive kaldede til besøg? 

Hun blev kendt skyldig. 

Caféens dør er myrernes tegn til entré. 

Chefens konkubine er heftigt væk. 

Cypernkarma i dit habit er typisk misfat. 

Vulkaniseringsskoven har ører. 

Den sidste tid er kul at kysse. 

Hans historie er kendt i mange lande. 

 

 

Jeg lukker pandekagen i skyggen af fuglene 

den gemmer ømme næver i vores pytters ly 

kys giver jeg deres gaffelskred 

de fossende greb af genkendelighed

sælger skydedørens Ø.

Døv fører jeg helt parat det gamle øg 

guld føles varmt at sutte på 

synkebevægelsen regner et andet årstal 

slynget sidelæns suget 

vallelatter køber sæbe helt nede ved lussingen 

remme hænger parate i egekæppe 

vådt kølnes de filtbeklædte vægge. 

Åndedraget hviler sig i sit ansigts pause 

solen puster snepper gennem gulvet 

kys får ålegræsset til at vippe 

i sorte strimler over porten. 

  

Stammens ritual

Piletræerne 

hvisker gennem slangeskind 

nylonstrømpens suk. 

  

Gult offer

Vingen er gul under mågen 

møllevingen fanger 

bevægelsens fjer. 

Det er i opdriften 

hvirvlerne slippes fri 

i hvert vingeslag. 

  

Det første spæde egeløv navngiver dine våde øjne

Hvorfor er bevægelsen 

sølvglinsende 

hvem kan forklare det 

langs randen af en kornmark 

sådan lidt ned af en dalsænkning 

sølvglinsende som dybet 

i dine første tidlige rynker 

hvorfor er bevægelsen 

det første der kommer 

som en lysning ilende forud 

endnu før asken råder 

og tværtimod føles 

som om noget åndsforladt svinger 

som en glædesløs låge 

foran en forladt legeplads 

i sort fastholdt sol.

  

I skyggen af dine vinger

Skyggen er ulv under næste tyste messe 

bevægelsen ligger i sit gys 

og bøjer dine kys ind i de kys bevægelsen er 

og vokser sig svanefylde. 

Ulven som skyggen næsten 

har givet sig selv til 

standser kysset der vil kysse 

så det øges bag en dæmning af tegn

 

så det øges i dæmringens gaveregn. 

Floder giver svimlende styrt 

i gavmilde slyng varsles på ny 

sølverne gaver kommer 

fosser i tusinde stråler 

op i den med alt forbundne gudinde. 

Lav står løftet i mange arme 

bærer orkesterets toner 

hører dit skrig sidde fast i struben 

hører dig fange sin dråbe

 

i hver eneste stilheds sekund 

der står hun, jomfruen 

hvor fra kysset kommer 

det kys som er lyset i dit liv.

  

 

       アミュレットオーシャン

       蝶の茂みが燃えています

       小枝のノイズオブジェクト。

Amulet-ocean

Sommerfuglebusk i brand

Støjobjekt af kviste.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ingen opfører honningraketten

korsedderkoppen trækker gadespejle sorte.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sort skovs glasmontrer

enhver sanger bliver pludselig konge

kystens skygge spiller regnen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  

 

Gravfakkel over evighedsskive

sideveje lurer i stjerneskud

græshoppers langstrakte afsæt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvalen er havets nattergal.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ormene modtog briller

fakkel for et enkelt klaviatur

havgus var vores tilholdssted.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Snørebåndsarme

oktaver bærer

blåmejsehænder.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Morgengrævling

ramt af skræppebladsskud

granmørkets mønstre.

 

 

 

  

Jomfrubogstaver

spiller harmonika

den anden tænder ild

           til sin vinge. 

 

To mordere ligger på gulvet 

og synger hinanden i søvn 

den ene har skudt den anden 

og den anden har skudt 

den enes mor og den ene 

er allerede skudt af en tredie 

den anden falder i søvn 

med et lille klem i hånden 

fra den ene og den ene 

synker langsomt ned gennem vandet 

med sin moders døde krop 

og en lille bunke sten 

i hver lomme 

og en kugle inde bag 

højre visdomstand 

den ene tømmer sine lommer 

som et sidste farvel til sin mor 

så tæller den ene baglæns 

til nullet når mundens ilt.

  

Regn

Høsten kommer 

og gnubber fødderne 

i en bevægelse der bjæffer 

af rekviemverdenen 

og tåler de dybe riller 

hvor en regn af blade 

løber over jorden 

det regner blade 

og et hav af floder 

fører bladene bort 

lyden af regn bladene synker ind i 

mellem nøgne gyvler. 

Mørket kommer 

i fordøjelsens lommer 

lav står med gydefryd 

børn så modige gennem døgn 

synes regnen ryster fodsporene af sig 

laver søer som omvendte cirkustelte 

synes regnen ryster regnen 

ud af de svævende skørter 

synes regnen regner 

dråber af isolerede myrer 

ned i jordens gravøl.

  

 

Årstiderne er Karlsvognens swastika.

 

Mågeskrig knuser daggry 

den malede himmel falder ud 

af søvnen som sne 

ser kys trække i gardinet 

dis bevæger sig hen over skyggeføl 

under solens lave kurve 

giver daludsigten 

en kølighed mod huden 

vores skygger løfter sig 

hen mod første ve 

stemmer snyder sig 

ned under en tærskel af sprog.

 

 

Saver med fryd kødet lavt og lykkeligt 

køernes gamle opslemmede spor 

går ud mod horisontens rødmen 

nådelyn vipper lørdagens fine september 

letter det døde cedertræs disede rum 

tæller lerets alufælge hellige 

med Poul Gernes' farver som en sidste lussing.

  

 

Måler Diogenes

mod klippegrunden.

 

Urmagerafkald betyder:

 

Poesiens skrumpetarm

prominerer profetisk.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bakkerne driver ham op i egerne

vasketøjet er min hvide stemme

kistens sårfyldte tue

skærer det udhungrede ansigt

i en tung, skyggefuld række

af lavmælt, knurrende lyd.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tre svaner forfulgt af tændstikker

er det din skadestue?

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den retfærdiges skygge skalperer

fugle af verdens konge

forstuens tvelys følger parykken ud.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Brandtrapper snor sig

mod bunden af kaos

som udredte svaner.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Solfangere er tordenskyer 

tornado-undfangere og 

atmosfærens brødristere.

  

En sø til midt på livet 

så højt har du aldrig før kendt 

den hylende messe fra oven 

sne med øjne på stilke. 

En film er som et glas 

fuld af digte du vender 

med sekunddøgnets hastighed 

imens sakse klipper din iris itu. 

Det der tænder mørket 

er bevægelsens sne 

dæmringen væsker 

som løftede pistoler 

hæftet til æg 

med efeuens styrke. 

  

 

Dieselgrå arbejderforstad

forstummer mørket.

 

 

Togaklædt basfigur

forvandler sne til akkord

grundfjeldet bruser.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kastanjens jomfruplot

tegner et tredje bryst

på din pande.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Selvmodstrængt

buksernes tunge ånde

gennem huse af ild.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  

 

Gang det mistede

med krigsinvalidens

klistrede kop krop.

Sneglen klarer 

krystallens klare 

trappevask.

  

Finvask

Blodrød ribbeblad 

skyllet op fra havets dyb 

Silkekimono.

  

Stuegang

 

De lysende fnug 

drejer gyldne i luften 

sygejournaler.

 

 

Én gud for hver meter

men det ved fødderne

intet om.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Målhjørnet skifter

bogstaveligt og realistisk

kraftanstrengelsen ud.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bygningen presser

botaniske stålfjedre

op gennem punktet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dragen kommer 

helt ind i huset 

og tænder ild 

til krogene.

 

 

Politiet har

indsamlet mange spor

fra hans kunstige ben.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Prosafuckeren

stiller diagnosen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  

 

Jammerhjemvé

sy jetfly

jysk fødselskanal.

 

 

 

 

 

Før drabet

først meditere

for et renere snit?

 

 

 

 

  

Fire ål under månens skær

Et svagt måneskær 

rammer de fire i slyng 

hvert æg er hvirvel. 

  

Bærer på verden

 

Paella på væg 

så længe - blevet til mug 

farven lyserød.

 

Vores år følger nattens søde bjæf

Ligger på gulvet 

råber sidelæns i rør 

snuser til mørket.

 

  

Tilfældets udvalgte værker

 

 

• Lyden af fjendesjæl  ( Dyrekredssamtaler, Syltede skrøner, Frø fra hængende haver).
• Et bjæf nær.
• Kanomylder.
• Femten bjæf fra samme kæft.
• Nød er at råde.
• Hr. Dødefjæs.
• Fem snuptag.
• Nok ærlige løgs meninger.
• Åbenbaringsløfte.
• Tilfældets veje.
• Gold næse: ældet æg: sne.
• Gul pistolkåbe.
• Delfinløfte.
• 9876.
• Samme sufflør som safran.

 

 

         黒い宝石。

 

         磁石。

 

         露のしずく。

Sort juvel.

 

Magnet.

 

Dugdråbe.

 

 

 

 

 

 

 

 

Først når hænderne bliver fødder

bliver hænderne sat fri

til at synge.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Stolte hånd

i dag er du med mig

i en tysthed af dug.

 

 

 

 

 

 

Smerten på korset

kolibriers rosennæb

suger blodmagma.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Spurven strækker

hagekorsventilator

lille bunke fjer.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Flænge i flænge 

Van Gogh på sort vand 

Cypresdråbers fald. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kører gennem korn

til min egen skyggekrop

får valmuetrøst.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Orgeltonen får krop

tegner bryster på ruden

med penselalger.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tyve genkender

ligs langsomme opløsning

bøddelkirken flænses.